Velkommen til Gekko Park – Danmarks første klatrepark på pæle.

I den nordvestlige del af Sjælland findes det smukke Odsherred, som er hjemsted for store
sommerhusområder og Danmarks første og eneste UNESCO-anerkendte geopark. Odsherred
rummer noget af landets mest varierede natur, og danner den perfekte ramme for Gekko Park.

I Gekko Park inviteres du til en oplevelse ud over det sædvanlige, hvor du i sikre rammer vil
blive udfordret fysisk og psykisk. Gekko Park råder over 4 klatrebaner med forskellige
sværhedsgrader, og du bestemmer selv, hvor modig du er. For Gekko Park er sikkerhed og
succesoplevelser det vigtigste, og det gælder først og fremmest om at have det sjovt.

I Gekko Park holdes der af hygge, friluftsliv og selvudvikling. Der er derfor også mulighed for
afholdelse af særarrangementer – også uden for de annoncerede åbningstider.

Sæsonstart: Skærtorsdag den 18. april 2019 (påsken).